Velkommen!

Du er kommet ind på Birte Tofte-Hansens fagblog, som primært beskæftiger sig med sprogrådgivning og praktisk sprogbrug, herunder tekstforståelse og tekstforståelighed – og arbejdet med dette i praksis. Her kan du få inspiration og deltage i en diskussion om den selvbestaltede sprogrådgivning i Danmark og de traditionelle sproglige anvisninger, som ofte formidles på sprogkurser

Jeg er overbevist om, at arbejdet med at skabe en højere grad af forståelige breve og tekster inden for det offentlige og forsikringsselskaber er muligt, hvis arbejdet bygger på forskningsbaseret viden og erfaringerne fra receptions- og forståelsesforskningen og ikke bygger på de traditionelle sproglige anvisninger fra den etablerede sprogrådgivning i Danmark. Jeg ønsker derfor at deltage i men også at skabe et bedre fagligt netværk, hvor arbejdet med praktisk sprogbrug bygger på viden og ikke på, hvad man synes eller tror!

Det skal denne fagblok bidrage til!

Det overordnede mål med min fagblog
Men det overordnede mål med denne fagblok er:

  • at medvirke til en debat om forståelsen af begrebet tekstforståelighed og forståelse af pragmatiske tekster med det formål at udvikle en mere tidssvarende og relevant sprogrådgivning i praksis
  • at pege på nogle fokusområder, som den praktiserende sprogrådgivning bør være opmærksom på, når der rådgives omkring pragmatiske teksters  forståelighed og forståelse af disse tekster
  • at give et bud på, hvilke eventuelle sproglige og ikke-sproglige forhold det kan være relevant at fokusere på ved produktion af fremtidige pragmatiske tekster


Inspiration og faglig ståsted

Min faglige viden og eget ståsted er Pragmatikken, og jeg lader mig oftest inspirere af forskere inden for receptions- og forståelsesforskningen, bl.a.:

  • Professor Ib Poulsen, der i flere år har arbejdet med borgernes forståelse og begrebet forståelighed – for DR
  • Professor Birgitta Höijer fra Örebro Universitet, der i mange år har beskæftiget sig med begrebet  forståelse i bred forstand
  • Lektor Jan Fogh Mikkelsen, der har skrevet et fremragende indlæg “Let at læse – men svær at forstå” om tekstforståelse og tekstforståelighed, som har været grundlaget for mit eget arbejde med praktisk sprogbrug inden for staten

Mine indlæg og kritik bygger på erfaring og viden
Min kritik og de følgende indlæg bygger på:

  • min akademiske uddannelse i dansk og kommunikation fra RUC
  • 10 års praktisk erfaring med at udarbejde, revidere, vedligeholde og evaluere mange hundrede juridiske standardbreve og ligeså mange tekstafsnit, som skal flettes ind i brevskabeloner
  • min egen analyse af ministeriers og styrelsers og enkelte forsikringsselskabers sprog- og skrivevejledninger
  • min analyse af brevtekster
  • min deltagelse i sprogkurser med eksterne undervisere – flere gange (dog senest i 2011).

Ti års erfaring med digital brevproduktion i en statsinstitution
Min praktiske erfaring er ti års arbejde som brevkommunikatør i en større statsinstitution, hvor vi producerede mange hundrede standardbrev-tekster om året. I det arbejde har jeg især haft fokus på borgerne forståelse og har brugt tid på at skabe en højere grad af forståelighed i disse tekster. Men jeg har også brugt meget tid på at tilbagevise påstanden om at ved at anvende korte sætninger og undgå passiver skulle man kunne medvirke til at skabe en bedre forståelse hos modtagerne. Det er der – idag – ikke noget der tyder på og ikke belæg for at påstå. Herom senere!

Du kan få mere at vide om mig som fagperson her.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *